Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven

DAGENS RYTME I BØRNEHAVEN:

      Fra kl. 6.00 skal dit barn afleveres i børnehavens køkken, hvor det har mulighed for at spise morgenmad (se under morgenmad).

      Fra kl. 8.00 vil der i børnehaven være voksne på alle stuer.

      Vi holder stuemøder på alle stuer hverdag (se neden stående).

      Ca. kl. 11.15 spiser børnene mad. Der serveres mælk/vand til maden. Herefter kan de, som har behov for det, få en lur. Ellers er alle andre på legepladsen.

      Ca. kl. 14.00 er der frugt og brød (se under frugtordning). Der serveres vand/mælk til.

      Efter frugt fortsætter legen, vi hygger med spil, højtlæsning, tegner o.lign., og der kan være mulighed for at komme ud igen.

      Kl. 15.30 samles vi i børnehavens køkken (fredag kl. 15.00).

      Kl. 16.30 lukker Bødkergården. Fredag kl. 15.45.

TRADITIONER

Vi har mange traditioner i forbindelse med højtider og årstider. Vi har også andre aktiviteter og arrangementer i løbet af året. F.eks.:

      Bedsteforældredag.

      Svømning.

      Musik.

      Teaterture.

      Spissammen.

      ”Store Legedag” med dagplejen og Thorshøj Børnehave.

      Værksteds arbejde, ude og inde.

      Forårsudstilling,

      Koloni.

      Ture ud i ”Det blå” i vores egen bus. Det kan være til skov og strand m.m.

      Klippe-kaffedag i forbindelse med jul og fastelavn.

Vores arbejdsform er ofte i grupper på tværs af stuerne.

OPSLAGSTAVLE

Information vedr. aktiviteter, arrangementer og personale findes på opslagstavlen i børnehavens køkken.

Den daglige beskrivelse af dagens forløb er skrevet ved stuernes små tavler.

STALDEN

Hver morgen er vi i stalden for at fodre dyrene, lukke dem ud og muge ud efter behov (dog ikke torsdag).

STUEMØDER

Der er stuemøde hver dag kl. 9.00. Vi vil gerne at børnene kommer inden stuemødet starter. Det kan være rigtig svært at komme ind når alle kigger på èn, men også af hensyn til de øvrige børns fokus på stuemødet. På stuemødet siger vi goddag til hinanden, snakker om, hvad vi skal lave eller har lavet og børnene fortæller om det de lige går og tænker på. På stuemøderne bliver der også fortalt historier, vi synger, leger, går på loftet og tegner bundne opgaver.

FORÆLDRESAMTALER

Når dit barn er startet i børnehaven, tilbyder vi en forældresamtale, når der er gået ca. 3 måneder. I kan som forældre altid bede om en samtale, når I har behov for det. Ligeledes kommer vi og beder jer om en snak, når vi har behov for det. Mindst en gang om året tilbyder vi en forældresamtale.

LEGEPLADS

Da vi har en åben legeplads, går vi en runde med de nye børn i børnehaven. Vi fortæller dem hvor grænsen går, og viser dem hvor de må være og ikke må være.

KOLONI

Én gang om året tager vi på koloni med alle børn. Vi bestræber os på at komme til et sted med skov og/eller stand.