Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialbørnehave

DUESLAGET

Specialbørnehaven på Bødkergården hedder Dueslaget. Dueslaget ligger i tilknytning til børnehaven. Børnene er fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Børnene bliver visiteret af Frederikshavn kommunes visitationsudvalg.

DAGLIGDAGEN:

  • Kl. 6.45: vi åbner. Børnene spiser morgenmad efter behov.
  • Kl. 9: holder vi morgensamling. Aktiviteter som ridning, svømning, værksted, leg, besøg af konsulenter mm.
  • kl. 11: spiser børnene frokost. Efter frokost er der mulighed for at sove til middag, lege på legepladsen eller på stuen mm.
  • Kl. 14: spiser børnene frugt. Efter frugt er der igen mulighed for lege på legepladsen, på stuen eller i børnehaven.

MORGENSAMLING

Ved den daglige morgensamling synger vi forskellige sange, hvor vi får sagt "goddag" til hinanden.

LEGEPLADS OG STALD

Bødkergården har en stor fælles legeplads, som bruges af alle børnene. Den giver god mulighed for at lege på tværs af aldersgrupper og store og små børn kan inspirere hinanden. Legepladsen byder på klatretårn, kælkebakke, bålplads, cykelbane, gynger, sandkasse mm., så der er mange motoriske udfordringer. Dueslagets børn er også med til at passe dyrene i stalden.

HANDICAPRIDNING

Vi kører til handicapridning i Allerup en gang om ugen. Der er ansat en ride-fysioterapeut, som underviser.

SVØMNING

Vi går til svømning i Østervrå Svømmehal sammen med børnehaven en gang om ugen.

BUS

Vi bruger vores egen bus til ture ud af huset, hvor vi f.eks. kan tage på skovtur eller komme hjem til barnets fødseldag.

BEDSTEFORÆLDREDAG

En gang om året afholder vi en bedsteforældredag, hvor vi inviterer bedsteforældrene sammen med børnene til en hyggelig dag på tværs af generationer.

KOLONI

Hvert forår tager vi på koloni sammen med de andre børn i børnehaven. 

INTEGRATION OG SAMARBEJDE MED BØRNEHAVEN OG VUGGESTUEN

I det daglige pædagogiske arbejde prioriterer vi integration, inklusion og spejling meget højt - selvfølgelig med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau. Vi tror på, at alle børn udvikler sig i samværet med andre børn. Derfor opholder vi os meget i børnehaven og vuggestuen, hvor vores børn har gode mulighed for at lege, spise og lave aktiviteter sammen med andre børn på lige deres udviklingstrin. Vi har også fælles legeplads, som vi prioriterer at bruge hver dag. Børnene fra børnehaven leger også meget på Dueslaget. De børn, som har mere brug for at blive skærmet fra mange sanseindtryk, har naturligvis mulighed for dette inde på stuen.

FORÆLDRESAMARBEJDE

Vi arbejder tæt sammen med børnenes familier. Det foregår primært ved den daglige snak, når I afleverer og henter, men også ved møder og arrangementer. Vi afholder forældremøde i forbindelse med Bødkergårdens generalforsamling og inviterer også forældre til spis-sammen-aften.

SAMARBEJDE MED ANDRE FAGGRUPPER

Vi samarbejder på tværs med andre faggrupper som fysioterapeut, talepædagog, ergoterapeut, psykolog, læger m.fl.